Valg af art

Valg af art

Flere hamstere:

  • Hvis man er flere der skal dele om hamsteren, så kan det være en ide at have 2 hamstere. De bør ikke tages op af buret mere end 2-3 gange om dagen og de bør ikke være ude af buret i mere end 15 min ad gangen. 
  • Hamsteren er et solitært dyr og derfor skal de IKKE bo sammen. Så 1 hamster = 1 bur og 2 hamstere = 2 bure. 
  • Hvis man ikke er registreret opdrætter, sælges der kun hamstere af samme køn herfra, da jeg ikke ønsker mine afkom skal avles på af ikke registrerede opdrættere. 

Køn:

  • Hos dværgarterne er der ikke forskel på køn. Man kan få både hunner og hanner der er mere rolige eller mere aktive og de lugter ens. 
  • Hos Guldhamsteren er der lidt forskel. Hamsteren går i brunst hver 4. dag og hos Guldhamsteren er det tydeligt når hunnen er i brunst. Når man aer hende nede ved numsen, vil hun stritte med numsen. Hun kan lugte under brunsten. Man bør ikke håndtere hende, når hun er i brunst. Der er ikke forskel på temperament. 

Plads:

  • Man bør overveje hvor meget plads man har som det første. 
  • Har man pladsen til en Guldhamster? Hvis ikke, så kan man fjerne Guldhamsteren for valgmulighederne. 

Størrelse:

  • Man bør overveje hvad man bedst kan lide, at have siddende i hånden. 
  • Guldhamsteren er stor. Det kan nogen godt lide, hvor andre synes det bliver for stort. 
  • Roborovskien er meget lille. Det kan nogen godt lide, hvor andre synes de bliver for små. 
  • Nogen synes også at en Vinterhvid Dværghamster og Campbells Dværghamster bliver enten for stor eller lille. 

Aktivitetsniveau:

  • Man bør overveje hvad man ønsker sig i en hamster. Ønsker man en hamster som vil kæle og ligger stille eller ønsker man en hamster der er sjov at kigge på i buret og som er aktiv under håndtering. 
  • En Vinterhvid Dværghamster sidder mest stille i hånden. Den kan dog være kedelig at kigge på i buret, da den ikke er lige så aktiv som de andre arter. 
  • En Roborovski er meget underholdene at kigge på i buret. Den kan dog være svær at håndtere, da den er meget hurtig og ikke er god til at sidde stille, dog ved at man danner en hule med sine hænder, falder den ofte til ro i ens hænder. 
  • En Guldhamster og Campbell Dværghamster har meget det samme aktivitetsniveau. De er hyggelige at se på i buret. De kan sidde stille i kort tid i hænderne, men vil meget gerne på opdagelse.